Indlægget er skrevet af Lars Holdgaard, som startede med at interessere sig for Bitcoin i 2012. Siden har han medstiftet Dansk Bitcoinforening, skrevet speciale om Bitcoin, lavet open-source projekter med Bitcoin og er en hyppig blogger om Bitcoin.
Fra efteråret 2017 begyndte medierne at skrive om Bitcoin konstant. I perioden skrev aviserne om Bitcoin dagligt, og det er nok gået de færreste mennesker forbi at der er noget som hedder Bitcoin.
Næsten alle artikler har dog en af følgende vinkler:
- Prisen er steget voldsomt, nu må det snart crashe!
- Prisen er steget voldsomt, det må stige langt mere!
- Bitcoin er et scam og man skal holde sig langt fra det
Det er ærgerligt, fordi grunden til at Bitcoin faktisk er nået til det stadie det er på; hype-stadiet; er fordi det faktisk bringer en række ret revolutionerende muligheder med sig.
Da jeg gennem en ven hørte om Bitcoin i 2012, var vinklen en anden end i dag. Dengang var prisen lige røget ned på få dollars pr styk, og det blev mest af alt set som et spændende teoretisk projekt. Jeg deltog i månederne efter i en lang række meetups, hvor Bitcoin-nørder mødtes og talte om mulighederne.
Grunden til at folk dengang mødtes, var fordi Bitcoin havde skabt en meget spændende innovation: blockchain og proof-of-work algoritmen. Disse er den underliggende innovation i Bitcoin, som også er den investorerer taler om når de taler om “blockchain er fremtiden!” Og “Bitcoin kan være større end Internettet”.
Men hvad er det så? Hvorfor er de så spændende?
For at forklare hvorfor det er spændende, er vi nødt til at tage en detour og snakke om tillid. I dagens samfund, så sætter vi meget stor tillid til store virksomheder og regeringer:
Hvis jeg i dag køber et hus med et realkreditlån fra en virksomhed, et banklån fra en anden og får det forsikret af en tredje. Jeg betaler for tinglysningen til det offentlige. Jeg stoler på ejendomsmægleren finder den rigtige køber, og at han kan hjælpe med det juridiske.
Det gælder også i hverdagen. Jeg lægger billeder op på Instagram, har mit digitale sociale liv på Messenger og jeg køber dagligvarer med kreditkort udstedt af VISA og Mastercard.
Faktum er, på en lang række områder stoler og bruger vi store virksomheder. Og det fungerer. Jeg får mit hus, mine venner kan se mine billeder og jeg kan købe fødevarer i Netto. Det fungerer.
Men… Hvor godt fungerer det?
I dagligdagen tænker vi ikke over det. Men tager du en gennemsnitlig bank, tjener de nemt 100.000 kr på en gennemsnitlig boligkunde. Hver gang du handler, betaler butikken et væsentligt gebyr til VISA eller MasterCard. Hvis Messenger synes det sidste billede du lagde op på din væg indeholdte lidt for meget hud, så kan de lukke for dit sociale liv.
Vi tænker ikke over det, dels fordi det virker fint i dag, samtidig med at vi ikke har et alternativ. Men sagen er, at hver gang der er tale om en tillid, så tager vi et leap of faith. Jeg er nødt til at stole voldsomt meget på Google, Facebook og min bank Nordea. Jeg er nødt til at stole på GF Forsikring faktisk har lyst til at betale mit hospitalophold hvis jeg bliver syg i udlandet.
Og jeg betaler dyrt for det. Tænk på alle de mennesker som får en løn i bankverdenen eller forsikringsverdenen. De priser jeg får, har indregnet de voldsomt mange ansatte der render rundt.
Men det er ikke alt som fungerer sådan i dag. Tag e-mail som eksempel. Jeg bruger i dag Gmail, og er glad for det. Men Google har ikke LÅST mine data. Jeg kan:
- Skrive til andre som IKKE har gmail
- Jeg er i stand til at tage backup af mine filer
- Jeg kan skifte leverandør hvis jeg ønsker
Prøv at gøre det samme med Facebook. Eller Uber. Eller imens din forsikringspolice er i binding. Det kan du ikke.
Hvad er forskellen? Hvorfor er e-mail så voldsomt mere fleksibelt og gratis, mens Facebook ikke er? Hvorfor er Facebook en af verdens største virksomheder, mens email nok er mere populært, men ikke er “penge værd”?
Det er fordi e-mail er en decentral protokol.
Du kan ikke lukke e-mail. Lukker Gmail og Outlook i morgen, så laver jeg bare LarsMail, også er vi kørende igen. E-mail er baseret på en række regler, som gør alle kan lave deres eget e-mail program.
Hvordan tjener e-mail penge? Det gør de ikke. Der er ingen reklamer i e-mail protokollen. Der er ingen gebyrer. Det er en protokol, som bare er der.
Det bringer os tilbage til hvorfor mange kloge mennesker taler om Bitcoin og blockchain, uden at tale om prisen.
Det som blockchain og proof-of-work gør, er at vi kan tage langt flere ting og gøre det til en decentral protokol
Bitcoin var det første forsøg, som startede ud med at ville forsøge at erstatte VISA og Mastercard. Bitcoin svarer til e-mail, og vi har virksomheder som amerikanske Coinbase og danske Coinify, som svarer til Gmail og Outlook.
Men Bitcoin-nørderne har ikke stoppet her. I dag er der lavet en række byggeklodser, som bør kunne udfordre alt vi kender som forsikring, bank, lån, patenter, tinglysning, betaling og langt mere.
Blockchain teknologi, tillader at vi kan fjerne den centrale spiller, gøre kernen decentral og lade virksomheder bygge virksomheder på toppen… Præcis som du har Gmail og Outlook. Men du har nu et fundament at gøre det på tværs af langt flere brancher og sektorer.
Betyder det så at Bitcoin stiger 100 gange?
Absolut ikke. Jeg kan ikke udelukke det, men jeg tvivler på det. Det som det betyder, er at vi går en tid imøde der potentielt kan minde om den revolution Internettet gav. Ligesom Internettet revolutionerede især underholdning, information og kommunikation, har blockchain potentialet til at revolutionere noget andet: alt der er baseret på en kontrakt – hvilket ofte er den finansielle sektor.
Men vi ser ikke dette ske om 2 år. Eller 5 år.
Ovenstående lyder måske voldsomt spændende, men vi har langt vej endnu. Bitcoin, som er den ældste af sin slags, har allerede nu massive problemer. Overførsler er voldsomt dyre at sende (over 30 USD), prisstigninger har gjort strømpriserne for at køre netværket er steget til latterlige niveauer og det bruges kun til spekulation.
Men når boblen sprænger, og dygtige teknikkere får 5-10 år, så kan vi komme ud på den anden side med noget voldsomt spændende. En fremtid som jeg tror på 🙂
Er du interesseret i at forstå emnet langt mere i dybden, har jeg skrevet en (meget) lang artikel om emnet. Artiklen er over 15.000 ord lang, men bagefter forstår du til gengæld blockchain og Bitcoin konceptuelt, og kan danne din egen mening. Du kan finde artiklen her, men er advaret – den er lang.
Skriv et svar