AIDA modellen

Om skribenten
Partner & Kommerciel Direktør , Blue Energy A/S
Mads Andreas Olesen er Kommerciel Direktør og Partner i energi- og teleselskabet, Blue Energy. Sammen med sine partnere har Mads over 100 ansatte fordelt på 3 lande.
×
Partner & Kommerciel Direktør , Blue Energy A/S
Mads Andreas Olesen er Kommerciel Direktør og Partner i energi- og teleselskabet, Blue Energy. Sammen med sine partnere har Mads over 100 ansatte fordelt på 3 lande.

AIDA modellen

AIDA modellen er en kommunikationsmodel, som bruges til at beskrive de handlingsrettede virkemidler i en reklame eller et andet kommunikativt produkt.

Alle kommunikative produkter (tv-reklame, avisannonce, radiospot eller lignende) har allesammen et kommercielt formål. Man reklamerer for at få folk til at gøre noget. Det vil sige, at man vil have potentielle kunder fra passivitet til aktivitet, fra A til B. Mennesker er komplicerede. Det nytter ikke noget bare at kommunikere “Hej – kom og køb”. De fleste folk har en række fordomme, forventninger, hæmmende overbevisninger og deslignende. Disse skal nedbrydes igennem kommunikation før at folk tager handling (eller Action).

Reklamefolk ved udemærket, at disse kompleksiteter skal indbygges i kommunikationen, og derfor ligger der en strategi i ethvert budskab. For at afkode denne strategi, benytter man AIDA-modellen.

AIDA står for Attention, Interest, Desire, Action. Når du skal laves en reklameanalyse ved brug af AIDA-modellen, så forudsætter man, at et budskab har 4 elementer, som skal bringe forbrugeren fra uinteresseret til interesseret, fra passiv til aktiv; Det opmærksomhedsskabende (A), det interesseskabende (I), det behovskabende (D) og det handlingsskabende (A).

 

Sådan fungerer AIDA modellen

  1. Attention: Indledningsvis bliver forbrugeren opmærksom på reklamen. Typisk vil det være effekter som forbrugerne er biologisk “hardwired” til at reagere på. Det kan fx være stærke neon-farver, en nøgen krop, en provokation, store bogstaver eller lignende. Virkemidlerne til at få opmærksomhed er typisk meget lavpraktiske – dermed menes at impulsiv, øjeblikkelig opmærksomhed skabes af simple virkemidler.
  2. Interest: Dette punkt kan ofte være svært at skille fra Attention og Desire. Mange gange kan man argumentere for at de samme elementer i reklamen udgør fx både Attention og Interest. En nem måde at skelne dette punkt fra andre er, at huske på at elementet skal være interesseskabende – altså handler det om forbrugerens interesse. Forbrugere er fulde af tanker, ideer, idealer, idoler og politiske holdninger. Hvis målgruppen er unge piger (13-17 år), ville det være interesseskabende at have Justin Bieber som model på en reklame. Man ved på dette trin endnu ikke hvorfor at man skal købe noget, men reklamen har et match mellem noget der foregår i budskabet og forbrugerens interesse.
  3. Desire: Reklamen kommunikerer på dette niveau dit udbytte som forbruger. Desire-elementet i reklamen gør det meget klart for dig, hvad du får ud af at træffe en beslutning om at købe. Det kan være at Justin Bieber-reklamen er for en parfume, og at du nu som kvindelige forbruger er klar over, at du ved at købe denne parfume kan finde og tiltrække en fyr som Justin Bieber. Det lyder måske lidt komisk, men reklamerne behøver ikke altid kun at have et logisk koncept. Mange gange er reklamer meget irrationelle og emotionelle.
  4. Action: Det handlingsorienterede element kan fx være et konkret link eller en konkret henvisning til hvor man får fat i produktet.

 

Tragt model

En reklame er ikke relevant for alle. Når man derfor markedsfører sin reklame, er det klart, at nogle vil kigge på reklamen men ikke nødvendigvis ende med at handle. Med andre ord kan man sige, at der er et frafald igennem de 4 trin; AIDA. Mange vil måske reagere på det første trin (Attention) fordi reklamen er et billede af en nøgen krop eller en neon-farvet overskrift. Men en del forbrugere vil frafalde allerede på Interest-trinnet og så fremdeles. Man kan således beskrive og opstille AIDA modellen som en tragt. Foroven er der rigtig mange, og så bliver der færre og færre, og måske kun et meget snævert antal forbrugere faktisk ender med at handle (action).

Aida modellen vist som tragt

 

Bonusviden

Action bliver ofte i mere moderne marketing-sprog også benævnt som “call-to-action”. Call-to-action – også benævnt CTA – er hyppigt anvendt indenfor online markedsføring. Man taler eksempelvis om CTA-knappen; altså den knap, som kunden skal klikke på.

Det første A i AIDA bliver kaldt både Attention og Awareness. I bund og grund henviser begge ord til at handle om opmærksomhed.

 

 

Share

Mads Andreas Olesen er Kommerciel Direktør og Partner i energi- og teleselskabet, Blue Energy. Sammen med sine partnere har Mads over 100 ansatte fordelt på 3 lande.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

EMAILS DER FLYTTER DIN FORRETNING!
Modtag nyheder, e-bøger, guides, events og meget mere.
JA TAK
Digital bog: Unfair forspring uden funding
CASHFLOW
Skalér uden seed-kapital
Kommer snart
CASH
FLOW
Skalér
uden
seed
kapital
Kommer snart
Fortsætter du uden at ændre cookie-indstillinger, går vi ud fra at du samtykker.
Vi bruger cookies. Digitale brødkrummer.
Ok. Knas, knas, knas.
Vi bruger cookies. Digitale brødkrummer.
Fortsætter du uden at ændre cookie-indstillinger, går vi ud fra at du samtykker.
Ok. Knas, knas, knas.
EMAILS DER FLYTTER DIN FORRETNING!
Modtag nyheder, e-bøger, guides, events og meget mere.
JA TAK